Efter flere forsøg på at planlægge en lille tur til Berlin for et par gode venner, lykkes det endeligt at finde en dato for turen. Det var den første tur for begge venner, på motorcykel. Da vi alle tre har en interesse for 2.verdenskrig og koldkrigen, skulle termaet selvfølgelig være dette. Vi valgte at køre hjemmefra kl.3 om natten for at undgå de høje varmegrader omkring middag. Kørte hjemmefra med 7 grader og ankom i Berlin med 26 grader. 

Vi ankom til Berlin ved middagstid og fandt hurtigt vores hotel. Vi havde lejet en ferielejlighed 180 meter fra Brandenburger Tor, lige på hjørnet af Mindepladsen for de myrderede europæiske jøder. Det er bestemt ikke sidste gang jeg vælger en ferielejlighed i centrum af Berlin. Placeringen gjorde at vi kunne gå rundt til alle seværdigheder. Vi kunne slet ikke vente med at komme ud og se byen, så vi startede selvfølgeligt med at besøge Starbucks ved Brandenburger Tor. Høj solskin, en god kaffe og masser af liv på Pariser Platz, det kunne næste ikke blive bedre. Vi gik videre om til Reichstag. Når man går rundt i dette område af Berlin kan man ikke lade være med at undres over hvordan historien har udspillet sig her. På flere af bygningerne kan man stadigvæk se skudhuller som er repareret efter krigen. Genopbygning af Reichstag startede først efter genforeningen af vest og øst Tyskland 1990. Faktisk er der rigtig mange bygninger i det tidligere øst Berlin, som først blev genopbygget efter 1990. Brandenburger Tor var også meget hårdt medtaget af krigen og stod næsten urørt fra 1945 til 1990. Når man står ved Brandenburger Tor og kigger ud på 17. Juni Strasse ( Gaden blev omdøbt i 1953 som hyldest til den østberlinske opstand 17. juni 1953 ) , kan man se sejrssøjlen ( Siegessäule ), som er et mindesmærke for sejren over Danmark i 1864, Østrig i 1866 og Frankrig i 1870-71 og som var medvirkende til dannelsen af Tyskland i 1871. Brandenburger Tor er den sidst bevaret byport til Berlin, den skulle have haft navnet ” frihedsport” idet skulpturen øverst ( Quadrigaen ) symboliser frihedens triumf. Skulpturen blev flyttet til Paris da Napoleon indtog Berlin men kom tilbage igen efter Napoleons nederlag ved Leipzig i 1814. På hjørnet af Tiergarten, på vej om til Reichstag, kan man se nogle hvide kors hvor der ligger blomster og brænder stearinlys. Det er kors for nogle af dem der forsøgte at flygte over muren 1961-1989 men som døde under flugten. 

I nabogaden til vores ferielejlighed lå der en del restauranter , hvor vi valgte at spise aftensmad den første dag. Efter aftensmaden bestemte vi os for at gå en tur videre ind i byen. Vi gik over til Sony Centeret, desværre lå den i byggekaos så vi valgte at gå videre til Topographie des Terrors, et uden-/indendørs historiemuserum som er placeret sokkelruinen der hvor hovedkvarteret for SS- og RSHA Sicherheitspolizei, SD, Einsatzgruppen lå. En fortælling om hvordan Hitler kom til magten, en fortælling om hvordan terror  opstår i et samfund. Da bygningerne blev fjernet efter krisgen, byggede sovjet en kontrol område for de mennesker der rejste imellem øst og vest Berlin. På den anden side af muren, oprettede amerikanerne et tilsvarende kontrolpost, som senere kom fik navnet ” Checkpoint Charlie” Det var her Vesten stor med deres tanks overfor USSR under koldkrigen. Faktisk er der rigtig mange forskellige oplevelser samlet i denne gade, En udstilling af af/om muren, Trabi museum, luftballonstur , Checkpoint Charlie, Topographie des Terrors osv. 

2.Dag

På en eller anden måde har jeg et gen for at skabe noget som man altid husker turen for. Dagen startede med at jeg kom til at låse alle mine nøgler inde i min topboks. Vi havde valgt at bytte reservenøgler inden vi kørte hjemmefra med desværre havde jeg den forkerte nøgle, så gode råd var dyre. Jeg havde heldet med mig, de andre havde en topboks mage til mig og her kunne jeg se at med en umbraco nøgle dirke topboksen op. Det tog lige lidt tid inden jeg kunne grine af det.

En af de seværdigheder som vi havde valgt at se, var Seelower Höhen og den olympisk stadion. Stadigvæk i dag er den olympisk stadion et imponerende bygning. Vi undlod at gå ind men tog i stedet nogle billeder af vores motorcykler foran bygning. Seelow ligger tæt på grænsen til Polen, ved floden Oder, ca. 70 km fra centrum af Berlin. Det blev en af de sidste store angreb i anden verdenskrig. Tyskerne kunne mønster 112.000 soldater, 587 tanks og 2625 kanoner hvor imod Sovjetunionen kunne mønster 1 mill soldater, 3059 tanks og 16.934 kanoner. Fra min rejse i Rusland ved jeg at tabstal i Sovjetunionen altid er opgjort til russisk fordel. Men i nyere tid er tabstallet opgjort til ca. 30-33.000 russer og 12.000 tysker. Da vi nærmere os Seelow kunne man let forstille sig hvordan de 2 stillinger havde stået overfor hinanden. Vi fik anvist en lille biograf hvor vi kunne se en film omkring slaget. Filmen oplyser at der i løbet af 24 timer blev smidt 1,2 mill granater fra russerne og at de havde forsyninger til at kunne fortsætte i 7 døgn mere samt at russerne havde 3 mill soldater som reserve. Dog dummede russerne ved at belyse området med nogle store lyskaster, hvilket bevirkede at tyskerne kunne se hvor de skulle beskyde russerne. Det med lyskasterne er gået ind i militærhistorien som værende en af de helt store fejltagelser. Da vi kun var 18 km fra grænse til Polen, valgte vi at køre over grænsen for at finde et sted hvor der kunne købes kaffe. Vi bestemte os for at følge grænsen / floden Oder ned til Frankfurt Oder, hvor vi kunne krydse grænsen ind i Tyskland igen. På vejen hjem til Berlin ville vi køre til Postdam for at se slottet hvor Postdam konferencen blev afholdt, en konference med Sovjet, USA og England, som handlede om hvordan Tyskland skulle styres og genopbygges, alt fra inddeling af landet, det politisk og hvordan der skulle undervises i demokrati i folkeskolen. I Postdam ligger også Wannsee. Wannsee konferencen afholdte tyskerne for at finde den endelige løsning på jødespørgsmålet. Personligt er det en af de museer som jeg gik ud fra, inden jeg var færdig med at se det hele. Man kan slet ikke fatte hvor afstumpet nazisterne var. Vejen hjem til hotellet gik hen over Spionernes Bro ( Glienicker Brücke ). Dagen sluttede igen med en god middag og nogle timer på bænken på Pariser Platz for nyde den gode stemning. 

3. Dag

Vi startede dagen med at besøge Berlin Story Bunker. Igen kunne vi tage turen på gåben. På vejen ud til bunkeren passerede vi en parkeringsplads i Gertrud-Kolmar-Strasse, her ligger resterne af førerbunkeren under jorden. En lille tavle forklarer lidt omkring hvordan så ud og hvordan den var indrettet. Berlin Story Bunker er en bevaret bunker som ligger midt i Berlin. Her kan man se en udstilling om hvordan Hitler kom til magten, hvordan krigen udviklede sig, hvad de forskellige begivenheder medførte af lidelser for jøderne og hele verden. Der er også lavet en tro kopi af stuen i fører bunkeren, hvor føreren begik selvmord. Vi smuttede hjem til hotellet igen, for at gøre klar til at køre til Sachsenhausen kz. Sachsenhausen var den første Kz lejer som nazisterne tog i brug. Det skete allerede i 1936, året efter Hitler overtog magten i Tyskland. På porten står der “Arbeit macht frei”. Det var hovedsagelig politiske fanger som i begyndelsen blev sendt til denne lejer. Med tiden blev lejeren et sted hvor man oplærte nye SS lejerchefer. Der blev udført forskellige test på fangerne, f.eks hvor længe skosålerne kunne hold, altså skulle man gå indtil man døde eller test med stoffer for at se om de kunne holde sig vågne i 4 døgn, de fik udleveret 50-100 gram ren kokain, metamfetamin osv. de skulle gå indtil de ikke kunne mere, næste dag var der kun en tilbage, de andre var bukket under. Ham der overlevede havde gået 96 km. Standarden blev nu at de skulle 90 km og kunne de ikke dette, blev de skudt. I 1943 fik lejren sine egne gaskamre. Når fangerne var brændt i krematorieovnene, blev asken anvendt til gødning, som blev solgt billigt til gårdene omkring lejren. Efter slutning på krigen i 1945, overtog Sovjetunionen lejeren og de fortsatte med bruge den som lejer indtil 1950 hvor den nyoprettet DDR stat overtog lejeren og lukkede den. under russisk ledelse omkom der ca.12.000 fanger og under den tyske ledelse antager man at tallet af omkommen er ca. 50.000. På vejen hjem til hotellet kørte vi ind på Kurfürstendamm for at se den bombede Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche. Vi sluttede dagen med en god middag og nogle timer på Pariser Platz, hvor vi